Marketminds bedriver evidensbaseret rådgivning for virksomheder ud fra et markedspsykologisk grundlag. Det er derfor med stor glæde vi siger velkommen til Marie Kryger, som et nyt medlem af vores team. Marie er Psykolog fra Københavns Universitet og har samtidig taget en HD fra CBS. Herudover har Marie studeret på Brown University, hvor hun deltog i et forskningsprojekt om kognitiv bias i beslutningsprocesser.
Kognitive biases handler om hvordan vi som mennesker tager beslutninger. Forud for at vi handler – hvad end vi køber en sodavand eller indgår i en relation med et forsikringsselskab – gennemgår vi en beslutningsproces. I beslutningsprocessen vil vores hjerne være tilbøjelige til at tage nogle ”genveje” for at gøre beslutningen lettere for os selv. Hvis der er tale om en beslutning i et felt som opleves kompliceret for os, vil en genvej være, at vi forsøger at reducere information. Vi vil være tilbøjelige til at fokusere på de ting vi kender i forvejen, til at se efter mønstre som skaber mening i forhold til vores værdier og dermed overse alle forhold som ikke umiddelbart passer med det, vi tror eller forventer. Dette kaldes en ”Confirmation bias”.
Andre bias kommer til udtryk, når vi specifikt skal beslutte os for at handle. I så fald vil vi vurdere, hvad den mindst risikable beslutning er, hvilket vi er tilbøjelige til at forvente er at bevare status quo – og dermed ikke handle. Dette kaldes ”Status Quo bias”. Man ved altså, hvad man får, hvis man bevarer status quo, mens alle handlinger væk fra dette er forbundet med en risiko for tab. Netop denne Status Quo Bias, er et område, som Marie beskæftigede sig med i forskningsprojektet i USA.
Der er mange forskellige biases, som hver dag påvirker kundernes oplevelser, beslutninger og handlinger i forhold til en virksomhed. Kognitive biases er således en helt central dimension i forståelsen af kundernes oplevelse af din virksomheds markedsføring, service og produkter samt den kunderejse, du som virksomhed tilbyder. Med viden om biases kan vi på en gang forklare, hvorfor kunderne nogle gange siger et og gør noget andet, men vi kan også finde de midler og greb, der kan tage højde for disse biases, så dine kunders beslutninger bliver taget i din virksomheds eller produkts favør.
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed, er du velkommen til at kontakte direktør Mette Obelitz på +45 2963 2386 eller obelitz@marketminds.dk